Et minefelt, hvor tavshed er blevet et sprog
Når ens barn får en spiseforstyrrelse, forandrer sproget sig. Det bliver tyst. Forsigtigt. Eller forsvinder helt. Pludselig er der ord, vi begynder at navigere udenom:“Rask.”“Vægt.”“Jeg elsker dig.””Det går bedre.” Vi vælger dem fra. Af frygt for at gøre skade, for at trigge — eller for at miste kontakten. Og måske opdager vi først senere, at det, vi i virkeligheden gør, er at give spiseforstyrrelsen endnu mere plads, magt og kontrol. Men det er ikke kun vores sprog, der forandrer sig. Barnets gør også.Det bliver monotont.…
0 kommentarer
4. juli 2025