Skolevægring. Angst. Belastningsreaktioner.
Vi ser dem som problemer – men ofte er de kun symptomer. Det begynder et helt andet sted. Og hvis vi ikke er nysgerrige på det sted, risikerer vi at se forbi det egentlige.
Når vi spørger: Hvad handler det egentlig om? Hvad har barnet eller den unge været i – længe før det blev for meget?
– så tager det tid. Og det kræver, at vi bliver i uvisheden lidt længere.
Det er ikke altid populært. Hverken i systemet eller hos dem, der ønsker hurtige svar.
Men hvis vi vil støtte mennesker reelt, må vi turde gå bag om symptomerne. Og gøre det langsomt.
Tålmod er en dyd.