Lige efter min mors død blev jeg ofte spurgt: “Er du kommet dig over det?”
Mit svar er den dag i dag stadig det samme: “Nej, men jeg lærer at leve med det.”
Sorg findes alle de steder, hvor noget forsvinder –uden nødvendigvis at dø.
For sorg handler om tab. Når en relation ændrer sig. Når livet tager en drejning, du ikke selv har valgt. Når drømme brister. Når sygdom flytter ind i familien – og alting forandres. Når du mister dit barn… uden at miste barnet.
Sorg har mange former. Men fordi vi ikke altid genkender den –eller måske ikke føler, vi har ret til den –går vi med den i stilhed.
Det er på tide, at vi taler om de usynlige sorger. Dem uden blomster, salmer og et definitivt farvel. Dem, der opstår, når relationer går i stykker. Og dem, der bor i forældre til børn med psykisk sygdom. Når vi anerkender både de små og store tab i livet som ægte sorger, giver vi os selv – og hinanden – lov til at sørge.
Og måske bliver vi lidt mere rummelige.
Over for os selv.
Og over for hinanden.
